Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian V i 1671 som en genoplivning af en påstået ældre orden indstiftet af Valdemar Sejr efter slaget ved Lyndanisse (i Estland)
i 1219. Et bevis for denne ældre ordens eksistens har dog aldrig kunnet findes.
Ordenen var en énklassig orden hvis medlemmer blev benævnt 'hvide riddere' (i modsætning til
Elefantordenens 'blå riddere').
I 1808 reformeredes ordenen af Frederik VI, som dels opdelte den i flere klasser efter fransk forbillede og dels udbredte tildelingerne til et større publikum.
Det oprindelige ordenstegn før 1808.
Senere brugt som Storkors efter 1808.
(Ordenskapitlet)
Med reformen ændredes også ordenstegnets udseende mens det hidtidige ordenstegn fortsatte som klassen 'Storkors' og herefter som 'Storkors med diamanter' indtil 1912.
Ordenens klasser i 1808 var herefter:
- Storkommandør
- Storkors
- Kommandør
- Ridder
- Dannebrogsmand
Klasserne og ordenstegnenes udseende blev justeret hen ad vejen. Bl.a. blev kommandørgraden opdelt i to (med og uden kommandørstjerne) i 1863 (1861 for udlændinge) og
riddergraden blev opdelt i to i 1952. I 1951 ændredes statutterne så kvinder kunne optages i ordenen.
Broderede stjerner til Storkors og Kommandør.
Efter 1909 blev der uddelt metalstjerner.
De nuværende klasser er:
- Storkommandør
- Storkors (evt. med diamanter)
- Kommandør 1. grad
- Kommandør
- Ridder 1. grad
- Ridder
- Hæderstegn
Alle Storkors får opsat våbenskjold i kapellet i slotskirken på Frederiksborg Slot.
Ordenstegnets udseende
Det énklassige ordenstegn var et hvidemaljeret diamantbesat kors med røde kanter. På bagsiden bar korset den tildelende regents monogram. Ordenstegnet blev båret i
et hvidt skærf med røde kanter. Hertil en broderet bryststjerne.
Det nuværende ordenstegn er et hvidemaljeret kors med røde kanter. Mellem korsarmene er kongekroner og over korset findes den tildelende regents monogram under
en stor krone. Monogrammet ændres for hver regent.
På korset er på forsiden indskriften 'Gud og Kongen' samt et kronet 'C5' for Christian V. På bagsiden årstallene
'1219', '1671' og '1808' samt et kronet 'W' for Valdemar Sejr og et kronet 'FVI' for Frederik VI.
Nuværende ordenstegn.
Fra venstre: Stjerne til Storkors/Storkommandør, Kommandør/Storkors tegn,
Stjerne til Kommandør 1. grad, Ridder 1. grad og Hæderstegn.
Ordenstegnet til Storkorset og Kommandørkorset er identiske men bæres hhv. i et skærf (eller ordenskæde) og som en halsdekoration. Ridderkors 1. grad og Ridderkors er
identiske med Kommandørkorset, men mindre og i hhv. guld/emalje og sølv/emalje. Hæderstegnet er i sølv uden emalje.
Til Storkorset og Storkommandør hører en ottetakket stjerne, mens Kommandører af 1.grad bærer en korsformet bryststjerne.
Alle ordenstegn skal tilbageleveres ved modtagerens død.
Kilder:
Stevnsborg, Lars "Kongeriget Danmarks Ordener, Medaljer og Hæderstegn" (2005)
Grandjean, H.F "De Kongelige Danske Ridderordener" (1903)
Christensen, Rolf "Danske Ordensinsignier" (1998)
Bencard, Mogens og Tage Kaarsted "Fra Korsridder til Ridderkors" (1993)